top of page
  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon

Jeg tilbyder professionel træning og tilridning af heste – hjemme hos dig.
Mit mål er at skabe sunde, glade og motiverede rideheste, der trives i samarbejdet med deres ejer ❤️

Jeg tilbyder hjælp til:

  • Dig der bor indenfor en radius af 30 km fra 4450 Jyderup
     

  • Ungheste, der skal klargøres til tilridning
     

  • Tryg og grundig tilridning med fokus på ro, balance og forståelse
     

  • Genoptræning efter skade eller pause
     

  • Vedligeholdende træning, mens du fx er på ferie, barsel eller har sygdom
     

  • Træning i grundridning – for heste, der skal styrkes, balanceres og opbygge tillid under rytter

350626310_973793913649574_4038438634234309625_n.jpg

Jeg er Rikke Martinsen!

Og det her er hvorfor jeg kan hjælpe dig..

Jeg er uddannet Blue Berry Hill-instruktør med fokus på adfærd, indlæring, anatomi og biomekanik. Jeg har arbejdet professionelt med træning og undervisning af heste siden 2022, og jeg brænder for at skabe sunde, glade og samarbejdsvillige heste.
 

Jeg har erfaring med alt fra unge heste, der skal tilrides, til heste i genoptræning, samt heste der har brug for kontinuerlig træning og vedligeholdelse. Mit arbejde bygger på en kombination af teori, observation og praksis, hvor jeg altid tilpasser træningen efter hestens individuelle behov, styrker og udfordringer.
 

Jeg lægger stor vægt på et trygt og respektfuldt samarbejde med hesten, hvor dens fysiske og mentale velvære altid er i fokus. Jeg arbejder grundigt og struktureret, men med plads til fleksibilitet, så hver træningssession giver fremgang, selvtillid og motivation.
 

Når jeg træner, tager jeg udgangspunkt i hestens vante omgivelser, så vi kan skabe kontinuitet, ro og stabilitet, hvilket giver de bedste resultater – både for hesten og dens ejer.

Sådan foregår træningen

Jeg kører hjem til dig og træner din hest i dens vante omgivelser. Det skaber ro, stabilitet og kontinuitet – og hesten slipper for stress og transport.

Som udgangspunkt kommer jeg minimum 2 gange om ugen, hvilket er nødvendigt ved tilridningsforløb for at skabe kontinuerlig udvikling.

Hesten skal være fysisk klar til arbejdet, og som ejer skal du sørge for en tilpasset og velfungerende sadel – jeg tilrider ikke uden korrekt udstyr.

Du behøver ikke være til stede under træningen. Jeg har fuld forståelse for, at du ofte er på arbejde, men du vil løbende blive opdateret om hestens fremskridt, og du er altid velkommen til at kontakte mig for en status.

Betaling sker forud – enten hver 14. dag eller månedligt, alt efter hvad der passer bedst for dig.

Jeg tager mit fag seriøst og skaber altid de bedste rammer for både hest og ejer, så vi sammen kan nå de mål, du har for din hests træning.

Det her siger mine elever!!

Rikke er en fantastisk underviser der med ro og tålmodighed får sin elev til at slappe af og blive et med hesten. Vi har kun positivt at sige om hendes undervisning som udvikler både hest og rytter på begges præmisser i et fornuftigt tempo .

De bedste anbefalinger herfra.

Anmeldelse på Facebook

Endnu engang tusind tak for alting. Jeg er så taknemmelig og imponeret over alt det du har opnået med ham. Der er rigtig mange der har fortalt mig at han var et fejlkøb men hans personlighed vandt mig bare over og nu er han på vej videre til at blive en god ridehest, så det er jeg så glad for. Tak for undervisningen i dag også. Den føler jeg at jeg lærte rigtig meget af. (...) Endnu en gang mange tak for dit samarbejde. Jeg er så glad for mit valg af tilrider og jeg har lært rigtig meget af dig. Så endnu engang mange tusind tak for alting.

SMS besked efter afsluttet forløb med træning og undervisning

Jeg tager hånd om din hest og træner den med nøje udvalgte øvelser fra mit store kartotek, tilpasset dens individuelle styrker, udfordringer og udvikling.

Let's talk money!

Prisen er altid den samme, uanset hvilken hest du har og hvilken træning du modtager.

Pr gang
(ca 1 time)

450,-

Kørsel

2,5,- pr kørt km,
pr gang

PSSSST!!! Alle priser er inklusiv moms!


 

Skriv til mig på 27 89 27 81, for at vi kan aftale nærmere!

Og nu til det mere kedelige....

Men ret vigtige....

  • Hestene skal have en tilpasset sadel godkendt af sadelmager. 
     

  • Der skal være et aflukket og sikkert område, til træning (er du i tvivl om dit område er godt nok, send en SMS)
     

  • Ved mistanke om smerte eller sygdom, skal dyrlægen kontaktes inden planlagt træning.
     

  • Betaling sker via MobilePay eller bankoverførsel. Du modtager en faktura én gang om måneden med 8 dages betalingsfrist.
     

  • Aflysning eller afbrydelse af et forløb skal ske senest d. 14. i måneden, ellers faktureres der for 14 dages ekstra træning.
     

  • Der refunderes ikke betaling ved skadet eller syg hest, der medfører afbrudt forløb.
     

  • Ved sygdom hos mig, tilbydes der erstatnings træning.
     

  • Træningen foregår på ejerens ansvar. Jeg påtager mig ikke ansvar for skader på hest, udstyr eller omgivelser, medmindre der er tale om forsømmelse fra min side.
     

  • Hesten skal være forsikret, herunder ansvarsforsikring.

bottom of page